Så kom Pisa. Var du Pisa-parat? NejJ? Så Bliv det nu!! PISA-PARAT! vil i række blogs orientere, oplyse om og kritisk diskutere PISA-konstruktionen. Formålet er at gøre enhver interesseret læser parat til PISA. Skolen behøver således ikke igen at blive centrum for en PISA-dom uden at kunne forsvare og forklare sig. Jeg har de senere år indgående undersøgt hele PISA-konstruktionen, og publicerer løbende om den. Gennem denne forskning er jeg kommet til den klare opfattelse - som mange forskere deler - at PISA er stopfyldt med problemer. Sagt lige ud: Den er helt uegnet til at vej- og retlede politikere, skole og andre, som kerer sig om fremtidens skole. Hver blog tager et eller flere specifikke temaer op. Hver blog har også litteraturhenvisninger til den, der vil vide mere. De nyeste resultater og dermed PISA-dommen blev fremlagt den 6. december. Denne blog stiller dette helt afgørende spørgsmål: Kan man overhovedet have tillid til, at PISA måler det, man tror den måler? Svaret er klokkeklart: Det kan man ikke. Læs videre og se hvorfor.
Er du Pisa-parat? Nej? Så bliv det i tide! PISA-PARAT! vil i række blogs orientere, oplyse om og kritisk diskutere PISA-konstruktionen. Formålet er at gøre enhver interesseret læser parat til PISA. Dens resultater offentliggøres nemlig her sidst i 2016. Skolen behøver således ikke igen at blive centrum for Pisa-panik uden at kunne forsvare og forklare sig. Jeg har de senere år indgående undersøgt hele PISA-konstruktionen, og publicerer løbende om den. Gennem denne forskning er jeg kommet til den opfattelse - som mange forskere deler - at PISA er stopfyldt med problemer. Sagt lige ud: Den er helt uegnet til at vej- og retlede politikere, skole og andre, som kerer sig om fremtidens skole. Hver blog tager et eller flere specifikke temaer op. Hver blog har også litteraturhenvisninger til den, der vil vide mere. Første blog orienterer om PISA. Hvad står PISA essentielt for? Hvilke mål og idéer er kernen i projektet? Hvordan påvirker PISA-resultaterne offentligheden, politikerne, og hvorfor?
INKLUSION 3. Arbejd med social inklusion og frem faglig inklusion Brug også den understøttende undervisning til inklusion. Gør pædagogen til en ægte skolepædagog, som sammen med læreren, er skolens vigtige inklusionsaktører. Gennem arbejdet med en masse læsestof om inklusion - dens muligheder og besværligheder i skolens hverdag - er nogle vigtige erkendelser gået op for mig. Seks af dem vil jeg her gerne dele med mine læsere til videre refleksion.
INKLUSION 2. Hvordan strukturel inklusion kan føre til personlig eksklusion I første blog definerede jeg inklusion og eksklusion. Inklusion handler om den inkluderedes positive oplevelse af at være med i et klassefælleskab. Dvs. samværet med kammeraterne og læreren. I først blog så vi også, at inklusion i selve definitionen bare er ’godt for alle’. Denne lumske positivering har konsekvenser. Du skal faktisk bryde med selve definitionen, for at kunne komme med kritiske indvendinger. Eller bare stille spørgsmålstegn til selve idéen.
INKLUSION – Kontroversiel, men hvad er det? Inklusion er et vigtigt og stærkt debatteret emne. Lykkedes den eller ej? Meningerne er stærkt delte. Regeringen har nu nedsat et udvalg. Det skal undersøge, hvordan det er gået med inklusionen. Med afsæt i forskning vil jeg den kommende tid sætte spotlys på inklusion.
Globalt studie afslører en godt gemt hemmelighed: Piger er ikke kun bedst til sprog, men også til matematik og naturfag. En myte at drenge er bedre til matematik og naturfag end piger.
